Projektareal ved Sundgade. Udbud 2026/2027

Areal på ca. 12.649 kvm. bestående af matriklerne 705, 1230, 5198, 5659, 5223, 5224, 5225, 3055b og 3055a Sønderborg samt 1.130 kvm. bestående af 5691 Sønderborg sælges ved offentligt udbud. I alt 13.779 kvm.
Mindsteprisen er 15.000.000 kr. + moms
Bud afgives ved at indsende udfyldt købstilbud inkl. udskrift af tegningsregel samt en projektskitse med en kort projektbeskrivelse. Der er ingen formelle formkrav til skitse/beskrivelse. Projektbeskrivelse/skitse vægtes 30% ud fra kriterierne bymæssig tilpasning, herunder den maritime karakter, og arkitektonisk helhedsindtryk samt investors robusthed og prisen vægtes med 70%, dog således at mindsteprisen er 15 mio. kr.
Kommende byggeri skal følge kommuneplanens rammer for bebyggelse i området og kvalitetsprogrammet anvendes som inspirations- og dialoggrundlag for det forestående lokalplanarbejde. Købsaftalen indeholder mange detailkrav og henviser i vid udstrækning til diverse bilag. Budgivere opfordres til at sætte sig grundigt ind i det samlede udbudsmateriale.
Evalueringsskemaet er vedlagt og kan bruges som en guide til at udarbejde et bud, der opfylder projektets mål og kvalitetskrav.
Udbudsperioden
Du kan indsende dit bud på ejendommen fra 1. oktober 2026 til mandag den 11. januar 2027 kl. 12.00.
Kommunen er ikke forpligtet til at antage bud, hverken i udbudsperioden eller herefter.
Har du brug for myndighedsmæssig afklaring undervejs?
Har du som interessent og bygherre behov for afklaring af forskellige myndighedsforhold i forbindelse med afklaring af forhold ved skitseprojektet er du velkommen til at rette henvendelse direkte til Sønderborg Kommunes Erhvervsservice, der vil koordinere og inddrage de nødvendige kommunale myndigheder. Erhvervsservice kan kontaktes erhvervsservice@sonderborg.dk eller på telf.nr. 88 72 71 70 inden for åbningstiden.
Afklaringer, ændringer, præciseringer og info om udbuddet.
Her indsættes evt. afklaringer, ændringer, præciseringer og info om udbuddet i udbudsfasen.
| Dato | Bemærkning |
| 1.10.26 |
Kunstværket på salgsarealet indgår ikke i handlen medmindre der er indgået særskilt aftale herom. Rettelse af arealangivelse - tastefejl. Præcisering af tidsplanen - tastefejl. Mindre sproglige tilrettelser af hjemmesideteksten. |
| 2.10. 26 | Præcisering af arealangivelse i Købsaftale og på hjemmeside tekst. |
- Afgiv dit bud
-
Hvis du er interesseret i at købe grundstykket, så hent og udfyld købstilbud med angivelse af købspris, overtagelsesdato, CVR, udskrift af tegningsregel og send den til os via sikker post.
Husk at holde øje med, om der uploades ændringer og tilføjelser til dokumenter etc. her på hjemmesiden før du udfylder det endelige købstilbud.
Købstilbuddet ligger under "vedhæftede dokumenter"
Send købstilbud via sikker post
Hvis du har problemer med at sende købstilbud via sikker post, så prøv en anden browser. - Data om ejendommen
-
Matrikel
705, 1230, 5659, 5198, 5225, 3055b, 5224, 5691, 5223 og 3055a Sønderborg
Størrelse m2
13.779 m²
Anvendelse
Sundgadekvarteret er planlagt som et levende byområde med hovedfokus på boliger af høj kvalitet, som samtidig bevarer områdets maritime karakter. Området er særligt udlagt til helårsbeboelse.
Området tilbyder også plads til mindre erhverv, som caféer og kontorer, der kan understøtte et aktivt bymiljø uden væsentlig miljøpåvirkning. Havnefronten bliver offentlig og integrerer Gendarmstien, hvilket sikrer adgang til vandet og skaber et unikt møde mellem beboelse og rekreative muligheder.
Der er udarbejdet et kvalitetsprogram som tjener som inspiration for udvikler. I programmet nedtrappes bygningshøjden gradvist mod syd, så den passer ind i byens skala og bebyggelsen er fordelt i zoner, hvilket skaber varierede opholdsrum og inviterer til et godt naboskab.
Særlige vilkår
P-plads: Der vil være krav om offentlig adgang til 30 parkeringspladser.
Spunslaug og Vedligeholdelse: Køber skal overtage spunsen langs udstykningen og bliver forpligtet til at indgå i et spunslaug med Sønderborg Kommune for at sikre vedligeholdelse af spunsen langs kajen. Udgifter til etablering, vedligeholdelse og renovering fordeles efter en fordelingsnøgle, hvor køber bærer 90 % af omkostningerne.
Eksisterende Lejeaftaler: Køber skal respektere lejeaftalen for matrikel 5223, som tidligst kan opsiges pr. 1. juli 2034. Fraflytning og fjernelse af bygninger på matriklerne 3055b og 5198 forventes afsluttet inden Overtagelsesdagen.
Ny Lokalplan i Samarbejde med Køber: Sønderborg Kommune vil udarbejde en ny lokalplan i samarbejde med køber. Den nye lokalplan vil erstatte eksisterende lokalplan 410-6 for området.
Kystsikring og Klimatilpasning: Køber skal sikre, at fremtidig bebyggelse opføres med tilstrækkelig høj beskyttelse mod stormflod, svarende til kote 3,05 DVR90 for at sikre mod en 100-års hændelse i 2120. Desuden stilles der krav til at bebyggelsen i det hele taget kan samtænkes med områdets øvrige kystsikring, når denne er besluttet og skal etableres.
Eksisterende Forsyningsledninger: Der er allerede etableret forsyningsledninger, herunder en udløbsledning (Ø700) på matrikel 5659, som ikke kan flyttes. Køber skal tage hensyn til disse ledninger i planlægningen, eller indgå aftale herom med ledningsejer.
Betaling
- Hele købsprisen opkræves og betales inden overtagelse.
Mindstepris salg 2026
- Mindstepris: 15 mio. kr. ekskl. moms.
- Hvornår kan ejendommen overtages
-
Overtagelsen af ejendommen kan finde sted efter udbudsprocessens afslutning og den endelige politiske godkendelse. Udbuddet igangsættes den 1. oktober 2026, og tilbud skal være modtaget senest mandag den 11. januar 2027 kl. 12:00. Tilbuddene vil blive evalueret og forelagt til politisk godkendelse. Herefter forventes at køber modtager svar forventelig i uge 9, hvorefter overtagelse kan finde sted.
- Hvad er de planmæssige rammer
-
Ejendommen er beliggende i byzone.
Ejendommen er omfattet af følgende planforhold: Kommuneplan ramme: 4.10.001.G - Blandet bolig og erhverv ved Sundgade
Generel anvendelse er blandet bolig og erhverv: Specifik anvendelse er angivet til tæt-lav boligbebyggelse, etageboligbebyggelse, kontor- og serviceerhverv, publikumsorienterede serviceerhverv, større rekreativt område og landskabstekniske anlæg. Området må anvendes til boligformål i form af etageboliger og tæt-lav boliger til helårsbeboelse, men også til mindre erhverv som restauranter og caféer med begrænset miljøbelastning.
Sønderborg Kommune vil udarbejde en ny lokalplan for ejendommen i samarbejde med den kommende køber.
Lokalplanen skal sikre, at udviklingen af området sker i overensstemmelse med områdets særlige karakter og potentiale. Køber vil blive involveret i planlægningsprocessen for at sikre, at projektet integreres med de eksisterende omgivelser og opfylder både lokale behov og kommunens udviklingsmål. - Om grunden
-
Miljø og Forurening
Der er gennemført en forureningsscreening for området, og nogle af matriklerne er kortlagt som V1-områder, hvilket betyder, at der er konstateret potentiel jordforurening. Hvis anvendelsen ændres til boligformål eller andre følsomme anvendelser, kan det være nødvendigt med yderligere undersøgelser og evt. jordrensning. Afhængigt af projektets omfang skal køber ansøge om en § 8-tilladelse i henhold til Jordforureningsloven for at sikre, at miljøforholdene lever op til kravene.Miljøhensyn og Kystsikring
Grunden ligger tæt ved havnefronten, og køber skal derfor sikre, at ny bebyggelse lever op til kravene for kystsikring, herunder beskyttelse mod stormflod. Byggeriet skal opføres med en terrænkote på 3,05 DVR90, hvilket svarer til en 100-års hændelse i år 2120. Det er desuden et krav, at byggeriet, at det ved en evt. senere samlet kystsikring for Sundgade kvarteret, skal kunne kobles op på den overordnede klimaløsning. - Tidsplan for salg af Sundgade
-
Udbud igangsættes
1.10.2026
Frist for fremsendelse af tilbud
11.01.2027 kl. 12:00
Evaluering af tilbud
Uge 2-3
Politisk godkendelse
februar 2027
Svar til køber
Uge 7-8 Overtagelsesdag Senest 1. april 2027
Igangsætning af byggeri
Godkendt lokalplan + 1 år Ibrugtagning af byggeri
Godkendt lokalplan + 3 år - Udbud- og salgsvilkår
-
Læs vores udbudsvilkår og salgsvilkår Grunden sælges efter de oplyste pointgivende forhold, men Sønderborg Kommune har ret til at forkaste alle bud. Bud afgives ved at indsende købstilbud (ligger under dokumenter) via sikker post. Husk at udfylde overtagelsesdatoen og nødvendige data om virksomheden, der byder herunder købers CPR nr. eller CVR nr. Bud skal være Sønderborg Kommune i hænde senest ved fristens udløb Vær opmærksom på, at modkrav eller vilkår fra budgivers side, vil gøre buddet ugyldigt. Såfremt der i budperioden fremkommer oplysninger, der har betydning for udbuddet, offentliggøres de her på hjemmesiden. Salget sker med fuld ansvarsfraskrivelse for sælger og som erhvervssalg.
- Lovbekendtgørelse
-
Udbuddet er tilrettelagt efter bekendtgørelse nr. 396 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdvis regionens faste ejendomme 3. marts 2021.
- Kontakt
-
Ejendomskontoret står gerne til rådighed for yderligere informationer. Kontakt os på 20318327 , 21837993, 24266521 eller 27905462.
Gode grunde til at slå til
1. En af Sønderjyllands bedste waterfront-lokationer
- Direkte placering ved Alssund med udsigt til vandet og nær centrum
- Havnefronten som helt nyt bykvarter bliver et centralt rekreativt aktiv for både beboere og besøgende.
2. Attraktiv skala
- Ca. 12.649 m² grund + 1.130 m² p-plads i alt 13.779 m² samlet areal.
- Projekt af en størrelse, som kan bære fællesfaciliteter, høj arkitektonisk kvalitet og professionel projektudvikling
Område
Vedhæftede dokumenter
Kontakt os
Ejendomskontoret
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
E-mail: ejendomskontoret@sonderborg.dk
Send sikker post som borger
Send sikker post som virksomhed
Tlf. nr.: 20 31 83 27 , 21 83 79 93, 24 26 65 21 eller 27 90 54 62